Med få justeringer af dine vaner, kan du reducere din varmeregning, og sammen kan vi spare på energiressourcerne og derved holde en stabil varmepris.

Film: Sådan sparer du på fjernvarmen

Se filmen hvor du med små justeringer af dine vaner kan reducere din varmeregning.

Tryk på billedet.

 

 

 

Her finder du 9 nemme tips til at spare på fjernvarmen

Den billigste energi er den, vi ikke bruger.

1. Sænk temperaturen

For hver ekstra grad du sænker temperaturen, sparer du ca. 5 % på dit varmeforbrug.

Som udgangspunkt er det bedst for din bolig, at der er en jævn opvarmning af alle rum. Vælger du at lukke en del af din bolig ned, skal du være opmærksom på, at temperaturforskellen og luftfugtigheden kan være usund og give grobund for skimmelsvamp.

Du kan læse mere om anbefalet temperatur i boligen på Videncentret Bolius

2. Indstil radiatortermostaten korrekt

Alle radiatorer i samme rum bør indstilles ens, så de åbner samtidigt. Det er bedre med fire radiatorer, der varmer 25 procent hver end fx en enkelt, der bare banker løs.

Luk radiatorerne når du lufter ud, for ellers vil de registrere kulden og begynde at varme op.

3. Spar på vandet

Et brusebad på 5 minutter bruger ca. 45 liter vand.

Et karbad bruger typisk 125 liter vand.

 

Indstilling af varmtvandsbeholder

Indstil ikke varmtvandsbeholderen på en højere temperatur end nødvendigt. Generelt er det ikke nødvendigt at indstille den højere end 55°C. Ved denne temperatur er risikoen for bakterieudvikling begrænset.

 

4. Isolering 

Varmeforbruget er i høj grad afhængig af, hvor godt din bolig er isoleret, og der kan være mange penge at spare ved at energioptimere sin bolig. Sørg for at ydermure og loft er velisolerede. Vælg energiruder frem for almindelige ruder. Tjek at døre og vinduer er helt tætte.

Kontroller at alle dine varmerør er isoleret. Det er en enkelt måde at undgå varmetab og derved spare penge.

Læs mere om rørisolering

 

Træk gardiner for og fra igen

Når du trækker gardinerne for om aftenen, så holder du på varmen. Træk gardinerne fra om dagen for at lukke lys og varme ind.

5. Timer og cirkulationspumpe på det varme brugsvand

Har du et anlæg med cirkulation på det varme brugsvand, og kender dit mønster for brug af det varme vand, kan du med fordel montere en timer, som indstilles, så pumpen kører i det tidsrum, der er behov for varmt vand.

Har du en ældre cirkulationspumpe til dit varmeanlæg og/eller brugsvand, kan der være mange penge at spare på din elregning ved at skifte den ud til en lavenergipumpe. 

6. Hold øje med dit varmeforbrug

E|Forsyning er din digitale genvej til både forbrug og dokumenter. Her kan du altid finde dine oplysninger.

  • Få et enkelt og grafisk overblik over dit forbrug, samt information om din afkøling af fjernvarmevandet - herunder evt. udsving
  • Sammenlign sidst aflæste forbrug og forventet forbrug
  • Årsopgørelser og budget

Du kan tilgå E|Forsyning på vores hjemmeside under MIN SIDE, eller du kan hente App'en til både Android og iOS. Den er optimeret til både smartphones og tablets.

Eller indlæs koden og gå direkte til eForsyning:

Første gang du logger på, skal du bruge:

Brugernavn:   dit forbrugernummer

Kodeord:         pinkode

Oplysningerne finder du på dit seneste varmeregnskab eller opgørelse. Når du logger ind, kan du ændre dine login-oplysninger til din e-mail og en kode, du nemt kan huske. Såfremt det ikke virker, er du velkommen til at kontakte os på tlf. +45 73 43 5000.

QR-kode til App Store

QR-kode til Google Play

7. Sommerluk dit varmeanlæg

Fra maj til september har man som regel ikke brug for radiatorvarme. 

Ifølge oplysninger fra Energistyrelsen kan du spare 3-5 % på din årlige varmeregning ved at benytte sommerluk-ventilen. Det svarer typisk til 150-250 kroner for en almindelig familie i et parcelhus med fjernvarme. 

 

Klik på billedet og se kortfilmen, der viser placeringen af sommerluk-ventilen i en fjernvarmeunit.

Eller hent filmen her

8. Udnyt fjernvarmevandet

Når vi leverer varme til dig, er det mere end blot forbruget, der afgør, hvad det koster. Derfor har vi en motivationstarif, som afspejler, hvor godt du udnytter energien i fjernvarmevandet, før det bliver sendt retur til os.

Det kan du gøre for at opnå bedre afkøling:

  • Sørg for at huset har en jævn opvarmning
  • Luk for alle radiatorventiler, når der luftes ud
  • Dæk ikke radiatorerne med møbler og gardiner
  • Lad være med at tørre tøj på radiatorerne
  • Det varme vand i vandhanerne bør ikke være mere end 50 - 55°C 

Læs mere om vores motivationstarif her

9. Hjælp til det tekniske

Et fjernvarmeanlæg er normalt problemfrit, men en ventil kan blive defekt eller en utæthed kan opstå. Gør det til en god vane at holde øje med din fjernvarmemåler.

 

Har du brug for vejledning til at udnytte energien bedre i din bolig, så kontakt din VVS-installatør.

Er du i tvivl om dit varmeanlæg kører optimalt, så kontakt Sønderborg Varme på tlf. nr. 7343 5000.

 

Du finder flere gode tips på Energistyrelsens hjemmeside De bedste spareråd